Magdalenas passion for bulgarske bjerge, beboernes sundhed og kager

Magdalenas karriere hos Bostederne begyndte, da hun som sosu-assistentelev kom i praktik i Hus F.
Det blev starten på et stærkt fagligt og menneskeligt match, og i dag – fire år senere – er hun fastansat og en værdsat del af teamet.

Magdalena kommer oprindeligt fra Bulgarien og har boet 17 år i Danmark.
Da hun først kom hertil, var sproget en barriere, og det var svært at finde arbejde.

Hun begyndte derfor i lufthavnen, hvor hun arbejdede med billetsalg, og siden fortsatte hun i et privat konsulentfirma inden for luftfartsbranchen.
Her arbejdede hun med administration og projektledelse, men jobbet krævede mange rejser – noget, der viste sig at være svært at forene med rollen som enlig mor.

Drømmen om at arbejde i sundhedssektoren havde altid ligget i baghovedet. Flere i Magdalenas familie er sygeplejersker, læger og kirurger, og hun har altid følt sig draget af at gøre en forskel for andre.
Derfor valgte hun at starte på uddannelsen som social- og sundhedsassistent – et valg, hun i dag er meget glad for.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

I Hus F har jeg flere roller – blandt andet som social- og sundhedsassistent, teamkoordinator og kontaktperson. Det er et hus med komplekse opgaver, da beboerne har forskellige udfordringer, og mange af dem er nonverbale. Min vigtigste opgave er derfor at sikre, at hverdagen fungerer – både for beboerne og for teamet omkring dem.

Jeg har også ansvaret for medicin og sundhed, hvilket kræver, at du er fokuseret på detaljer. Vores beboere får ofte mange forskellige typer medicin, og det er afgørende at være opmærksom, hvis der sker ændringer i deres behandling.

Som teamkoordinator arbejder jeg for, at vi når de mål, vi har sat for beboerne, samtidig med at jeg har overblik over de praktiske opgaver – alt fra indretning til struktur og daglige rutiner.
Derudover er jeg kontaktperson for to beboere og har ansvaret for deres individuelle mål, skemaer, rutiner og kontakten til deres pårørende.

Alle beboerne har en særlig plads i mit hjerte.
De har fra første dag givet mig meget, også selvom kommunikationen foregår på andre måder end det talte sprog. Vi bruger blandt andet billeder, piktogrammer, tegnsprog og berøring til at hjælpe beboerne med at udtrykke sig.
Det kan nogle gange være en udfordring, men heldigvis har jeg et stærkt hold af kollegaer, som altid er klar med støtte og sparring – og det gør en stor forskel i hverdagen.

Hvad motiverer dig til at gå på arbejde?

Jeg møder ofte tidligt på arbejde, fordi jeg elsker mit arbejde, og jeg holder oprigtigt af vores beboere.
Hver dag handler det om at skabe trygge rammer og sprede glæde hos dem, selv når det ikke er nemt.

En del af beboerne i Hus F er udadreagerende, og vi står ofte i situationer, der kræver både tålmodighed og styrke.
Men når vi sammen får ro på, og hjælper dem med at falde ned, og jeg ser smilet vende tilbage hos dem, så går jeg hjem med en varm fornemmelse i maven - og tænker:

”Yes – i dag gjorde jeg et godt stykke arbejde.”

Hvad ser du som det mest udfordrende omkring dit arbejde?

En af de udfordringer, jeg oplever i mit arbejde, er, når der er stor udskiftning i personalegruppen. 
Det kan være krævende at skulle starte forfra, når en ny kollega skal integreres i teamet – for det tager tid at opbygge tillid og samarbejde.

Derudover kan det være en udfordring at håndtere konflikter mellem beboerne, særligt når de er udadreagerende.
Heldigvis har vi adgang til supervision, som giver os værdifulde redskaber til at håndtere netop den slags situationer.

Jeg har også deltaget i et kursus i konflikthåndtering, som har givet mig større indsigt i, hvordan man bedst muligt navigerer i konflikter – både mellem beboere og medarbejdere.

Hvad er succeskriterierne i dit job?

For mig er succeskriteriet i jobbet helt klart, når vi som team kan være med til at skabe udvikling hos beboerne – både i deres trivsel og i deres livskvalitet.

Et konkret eksempel står klart i min hukommelse: Da jeg begyndte i huset – stadig som elev – var der en beboer med et sår på benet, som havde svært ved at hele.

Hjemmeplejen var inde over i mere end et år, men uden fremgang. Da jeg senere blev fastansat, spurgte jeg min leder, om jeg måtte udarbejde en behandlingsplan for at prøve en ny tilgang.
Det fik jeg lov til, og sammen med kollegaerne gik vi struktureret til opgaven. Over tid begyndte såret at hele, og beboeren fik det gradvist bedre.

For mig var det en stor succesoplevelse – både fagligt og menneskeligt – fordi det viste, hvad vi kan opnå, når vi arbejder målrettet og i fællesskab.

Hvad drømmer du om at opnå i dit arbejdsliv inden for de næste 5 år?

Jeg drømmer om at udvikle mig fagligt og få mulighed for at udnytte mine kompetencer omkring koordinering og ledelse af teams.
Det er et arbejdsområde, jeg har arbejdet med tidligere i mit arbejdsliv, og som jeg gerne vil sætte i spil i forhold til at koordinere sundhedsfaglige indsatser på vores arbejdsplads.

Når jeg har fri…

Så bruger jeg meget tid på at tage på vandreture.
Nu er der ingen bjerge i Danmark, men i Bulgarien voksede jeg op med bjerge rundt om mig, og det savner jeg.
Så når jeg er tilbage på ferie i Bulgarien, vandrer og klatrer jeg meget i naturen.
Derudover er jeg glad for at læse, især krimier, men også fagbøger om autisme interesserer mig meget.

Når jeg holder ferie….

Så rejser jeg ofte med min søn sydpå til Italien, Spanien og selvfølgelig Bulgarien.

Min søn kender ikke Bulgarien så godt - han kun var tre år gammel, da vi flyttede til Danmark, så jeg prøver at tage ham med derned hvert år, for at vise ham forskellige steder i Bulgarien.

Nogle somre tager vi til Grækenland, hvor dele af min familie stammer fra, fordi vi har et fælles familie sommerhus dernede, som vi kan bruge.

Beskriv dig selv med tre ord…

Jeg er næsten altid glad, og så er jeg en meget ærlig person, som er loyal over for venner, familie og mit arbejde.