Ny afdelingsleder ønsker at være en stærk ressource for medarbejderne

I april måned bød Bostederne velkommen til to nye afdelingsledere.
For at I kan lære dem bedre at kende, har vi lavet portrætter af begge.

Det første om Tina Lyø Nielsen kan I læse her.

I dette portræt kan I blive klogere på afdelingsleder for Hus E og Hus G2,
Charlotte Onsberg Hansen:

”I mange år troede jeg, at jeg skulle være vuggestuepædagog.
Men under min socialpædagoguddannelse, mens jeg var i praktik på specialområdet hos behandlingsinstitutionen Godhavn, fandt jeg ud af, at dette område var den rette vej for mig – og jeg har ikke set mig tilbage siden”.

Efter Godhavn arbejdede Charlotte i otte år i Gribskov Kommunes interne støtteforanstaltning, hvor hun startede som støttekontaktperson og senere blev konstitueret teamleder og sluttede som teamleder.

”Jeg havde aldrig rigtig overvejet ledelse, men efter flere opfordringer fra min tidligere chef tog jeg rollen – og det viste sig, at jeg virkelig godt kunne lide at være leder.
Jeg opdagede, at jeg foretrak at støtte andres praksis frem for selv at være praktiker.”

Hvad fik dig til at søge jobbet som afdelingsleder hos Bostederne?

Jeg vidste, at Bostederne ville være et godt sted at arbejde – det havde jeg hørt flere steder fra.
Men dét, der virkelig fangede mig, var et fokus på både faglig og fælles ledelse. Det synes jeg er spændende, fordi det handler om fællesskab.

Jeg er ikke optaget af, hvad jeg personligt kan opnå, men mere af, hvad vi kan udrette sammen. Det var netop dét, jeg kunne relatere til.

Hvad er dine arbejdsopgaver som afdelingsleder på Bostederne?

Helt overordnet set er det at spille mine medarbejdere gode og understøtte deres praksis.

De har behov for at blive understøttet fra ledelsessiden i intern kommunikation, hvordan vi reflekterer sammen, og hvordan vi bliver mere præcise i vores kommunikation.

Min kerneopgave er derfor at varetage den ledelse, som de har behov for og sørge for samarbejde på tværs af husene samt have fokus på det sundhedsfaglige – og i det hele taget være bindeleddet mellem huset og resten af organisationen.

Som ny afdelingsleder for en række medarbejdere, der har været her i mange år, handler det for mig om at stille mig til rådighed for dem.

Og så håber jeg, at efterhånden som vi lærer hinanden bedre at kende, får jeg en bedre fornemmelse af, hvem de er som mennesker – og så bliver det tydeligere for mig, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dem.

Du har været ansat i et par måneder. Hvordan har den første tid været?

Det har været en rigtig god start.
Hele vejen rundt i organisationen er jeg blevet modtaget med venlighed, overskud og stor interesse i, hvem jeg er.

Det kræver stort psykisk overskud at inddrage nye mennesker i en organisation, hvor der er rigeligt at se til, men der har alligevel været energi til at kigge op fra sit eget spor og svare på mine mange spørgsmål.

Hvad er de vigtigste egenskaber at have som leder?

Jeg synes at man som leder skal have nogle personlige kompetencer, der understøtter dét at få følgeskab.

Det handler om at udstråle troværdighed og skabe tillid og tryghed, så dem omkring én får lyst til at engagere sig og lytte – også selvom det, man siger, ikke nødvendigvis er blevet efterspurgt.

Det skal helst være trygt og inspirerende og samtidig give en gejst og tillid til, at det hele skal nok gå.

Derudover skal man som leder også være tydelig og kunne forstå organisationens retning og være i stand til at formidle den videre ud.

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

Jeg håber, at medarbejderne vil sige, at jeg er venlig og oprigtigt interesseret – og at jeg møder deres hverdag med respekt og en vis ydmyghed.

At jeg har blik for den praksis, de arbejder i, og anerkender den kompleksitet, de står i hver dag.

Samtidig håber jeg, at de oplever mig som skarp nok til, at de har lyst til at vende ting med mig – både når noget er svært, og når noget bare skal justeres lidt.

Jeg vil gerne være en slags ressource, der kan bidrage med et andet perspektiv.
Netop fordi jeg ikke er en del af beboernes hverdag på samme måde som de er, kan jeg måske se tingene lidt udefra.

Hvad gør du for at slappe af og finde ro, når arbejdet bliver intenst og travlt?

Når jeg mærker, at nu er der mange ting at håndtere, og jeg ikke lige kan overskue det, har jeg en slags kasse inde i mit hoved, hvor jeg kan lægge ting fra mig.

Jeg spørger mig selv: Hvad er alternativet - kan jeg gøre noget ved det her nu, eller kan jeg ikke? 

Hvis svaret er, at det ikke er noget, jeg kan handle på lige nu, så lægger jeg det mentalt i den kasse. Så stiller jeg det væk.

For mig handler det ikke om overskud eller særlige evner – snarere det modsatte.

Jeg egner mig virkelig dårligt til at gå rundt med en masse ubearbejdede ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Jeg bliver bare frustreret af det.

Det er måske i virkeligheden en ret primitiv forsvarsmekanisme, men det virker – og det hjælper mig med at holde hovedet klart.